Darling Cellars er et interessant vinhus i Sydafrika, der skiller sig ud på flere måder. Her laver man først og fremmest vin, der skal smage godt, med omtanke for naturen. Området ude nær den sydafrikanske sydvestkyst er en af de køligere dele af Sydafrika. Her er  sommertemperaturen i dagtimerne typisk omkring 26 grader. Det er høje temperaturer i de fleste sammenhænge, men det er køligt i forhold til de 40 grader, der vil være samme dag 60 kilometer  længere inde i landet. De lidt mere svale temperaturer betyder mulighed for at lave friske og frugtige hvidvine med en tilpas syre.

Rosé og bobler i fremgang

Chefvinmageren, Pieter Niels, fra Darling Cellars fortæller, at der i de senere år har været en stigende efterspørgsel hos sydafrikanerne på andre typer vin, end den man tidligere har satset på i det sydafrikanske.

– Sydafrikanerne efterspørger rosévin. De vil have rosé og så vil de have bobler. Vi laver vores mousserende vine efter Champagne-metoden, og der er efterspørgsel efter det, siger Pieter Niels.

Fokus på bæredygtighed

Størstedelen af vinene fra Darling Cellars består primært af vin lavet af stokke, der kan betegnes som bush wines. Flere andre af husets vine består udelukkende af bush wine. Den bedste bush wine bliver lavet på vinstokke, der for de flestes vedkommende er ældre end 10 år. Desuden blander vinbønderne sig mindst muligt i stokkenes liv, da der er skrappe restriktioner omkring dyrkning og kunstvanding i store dele af området. Nogle af tankerne omkring biodynamisk vin er her i spil. Det er dog ikke et mål i sig selv, men ifølge vinmager Pieter Niels er det et spørgsmål om sund fornuft.

– Vi dyrker med omtanke. Stokkene er bedst, når de er ældre end 10 år. Vi kan ikke kunstvande dem, så det er, når planterne begynder at koncentrere sin produktion om færre drueklaser, smagen begynder at blive mere koncentreret, at det bliver godt, selvom udbyttet er mindre. Så harver vi eksempelvis overfladen og lader de planter og ukrudt, der måtte være, ligge, for at forhindre fugten i at forlade jorden.

Ifølge Pieter Niels er det en vigtig læring, at man skal arbejde sammen med naturen.

-Man kan ikke vinde over naturen, så det er nødvendigt at samarbejde med den, siger Pieter Niels.

Hos Darling Cellars arbejder man meget med Sauvignon Blanc, Chenin Blanc, Cinsaut og Pinotage.

Darling Cellars arbejder desuden meget målrettet med forskellige typer af emballage for at mindske CO2-aftrykket. Det gør de blandt andet ved at tilbyde udvalgte af deres produkter i bag in a box og samtidig undersøge mulighederne for andre typer emballage end glas, så man kan spare vægt under fragten af vinen og dermed CO2.

Eksotisk rosé fra Darling Cellars i Sydafrika

Tabiso 2021 er en sydafrikansk, frisk rosévin, der bliver produceret i området Western Cape i det sydvestlige hjørne af Sydafrika. Sydafrika er et eksotisk land med en rå natur, og det er da også eksotiske frugter som guava og fersken, der

Området omkring Darling Cellars. Vinmarkerne får langt hen ad vejen lov til at passe sig selv.

kan duftes i flere af vinene og krydderier og en rå friskhed fra det kystnære område, der præger rosévinen fra Western Cape. Western Cape ligger i det sydvestlige Sydafrika, hvor størstedelen af de syv millioner mennesker i området bor i

og tæt omkring storbyen, Cape Town. Vinene i store dele af området dyrkes med minimal indblanding, da der i nogle områder er begrænsinger på, hvor meget menneskelig indblanding, der er tilladt i forbindelse med dyrkningen af vinstokkene. Det gælder blandt andet i forhold til vanding. Derfor er flere Sydafrikanske vine gode bud på, hvordan vin smager, når vinstokkene bliver mindst muligt påvirket af menneskelig indblanding.

Frisk hvidvin fra sydafrikanske Darling Cellars: Darling Cellars Reserve Sauvignon Blanc 

Darling Cellars Reserve Sauvignon Blanc 2021 er en sydafrikansk, frisk hvidvin, der bliver produceret i området Western Cape i det sydvestlige hjørne af Sydafrika. Sydafrika er et eksotisk land med en rå natur, og det er da også eksotiske frugter som guava og fersken, der kan duftes i flere af vinene og krydderier og en rå friskhed fra det kystnære område, der præger hvidvinen fra Western Cape.

Western Cape ligger i det sydvestlige Sydafrika, hvor størstedelen af de syv millioner mennesker i området bor i og tæt omkring storbyen, Cape Town. Vinene i store dele af området dyrkes med minimal indblanding, da der i nogle områder er begrænsinger på, hvor meget menneskelig indblanding, der er tilladt i forbindelse med dyrkningen af vinstokkene. Det gælder blandt andet i forhold til vanding. Derfor er flere Sydafrikanske vine gode bud på, hvordan vin smager, når vinstokkene bliver mindst muligt påvirket af menneskelig indblanding.

Vejledende udsalgspris: 99,95

Kan købes hos: nemlig.com.