Opbevaring

Forbrugertests har vist, at over 80% af den vin, der bliver solgt, bliver drukket inden for 24 timer. Den type vin, der skal opbevares så kortvarigt, er der ikke de store anbefalinger til. Dog bør flasken ikke stå i et solrigt vindue eller ligge i en varm bil på en varm sommerdag ret længe. Vine har ikke godt af så høje temperaturer. Den hurtige opvarmning kan simpelthen resultere i, at proppen bliver skudt ud af flasken.

Vine, du køber med henblik på hurtig nydelse, skal blot stå et skyggefuldt sted i huset. Bobler, hvid- og rosévin samt portvin kan du med fordel lægge på køl med det samme, så de er klar til servering. Rødvinen bør selvfølgelig stadig nydes ved den anbefalede serveringstemperatur, som du finder under den enkelte vin på vinøen.dk.

Henlægning af vin – bliver vinen bedre med alderen? Vi hører ofte ord som ”henlægningspotientiale” samt ”at vine bliver bedre med alderen” – men det er på ingen måde alle vine, det gør sig gældende for. Jo yngre vinen er, desto mere frisk, frugtig og saftig er den – parametre de fleste foretrækker. Under de enkelte vine på vinøen.dk kan du se, hvornår den bør drikkes.

Jo ældre en vin bliver i flasken, jo mere frugt taber den, men for nogle vine gælder det desuden, at de opnår flere nuancer og større kompleksitet, som er med til at gøre vinen til en endnu mere spændende drikkeoplevelse. Men de fleste vine vinder ikke ved langvarig henlægning.

Benyt guiden på vinøen.dk for at se henlægningspotentialet af vinene i sortimentet.

Do’s and don’ts
De vine, du er i besiddelse af, og som ikke er produceret med henblik på at skulle drikkes nu, bør placeres et køligt, mørkt sted med en stabil temperatur.

Køkkenet er ofte det mest oplagte rum, men desværre også det dårligste, når det gælder vine, der skal gemmes i en længere periode. Et køligt soveværelse eksempelvis i bunden af et mørkt klædeskab eller under sengen er fine steder at opbevare vine i op til et års tid. Hvis vinene skal ligge længere, er det mest ideelle sted en kælder eller i et lille decideret vinkøleskab, hvor temperatur og luftfugtighed kan styres. Det er vigtigt, at vinkøleskabets glasdør er tonet, så der ikke slipper lys ind, som ødelægger vinenes fine duft- og smagspartikler og giver vinene alt for tidlige ældningstegn.
Rystelser fra et almindeligt køleskab er ikke ideelt for henlægning af vine i en længere periode. Den mulige lugt i et almindeligt køleskab er heller ikke optimal, da en stærk/skarp lugt kan trænge igennem korkproppen.

Den ideelle temperatur for opbevaring af vin er 12-14 grader, og som nævnt uden de store temperatursvingninger.

For at en vin kan blive bedre med alderen, skal den som ung bestå af koncentreret frugt, en kraftfuld struktur og være i god balance. Selvom druesorter som eksempelvis Cabernet Sauvignon, Merlot samt nogle Chardonnay- og Riesling-druer har stort udviklingspotenitale, skal der mere til end den rigtige druesort for, at vinen vinder ved henlægning. Hvis du er i tvivl, om din vin bliver bedre med alderen, bør du lade være med at gemme den eller søge information hos forhandleren.

Vintageportvine som vinØens Quinta do Pégo Vintage Port er som unge kraftfulde frugtbomber, som de fleste foretrækker at henlægge. Med hensyn til henlægningsperioden er det smag og behag, hvilken stil du er til i vinene. Det kræver, at du smager forskellige årgange og stilarter for at finde ud af, hvor dine præferencer ligger. Nogle foretrækker portvine, der har over 30 år på bagen.

Men det behøver ikke være så kompliceret – kort sagt er de fleste vine drikkemodne allerede den dag, du køber dem.

Flasker med korkprop skal ligge ned for at sikre det rette fugtindhold i korken. Når vinen står op, bliver proppen tør, når den ikke er i kontakt med vinen. Med tiden vil en tør prop krympe, og dermed kan ilt sive ind. Når en vin kommer i kontakt med ilt, vil den udvikle sig hurtigere og kan i værste fald ende med at blive oxideret.

Valg af vinglas

Valg af vinglas kan være en større videnskab. For ikke at gøre beskrivelsen af betydningen for valg af vinglas for ”nørdet”, vil vi afholde os fra en mere dybdegående beskrivelse af, hvorfor nogle få meget vininteresserede kan have skabet fyldt af druetypiske glas. Årsagen til man kan have ønsket om at eje mange typer specifikke vinglas, er ganske kort fortalt, at den enkelte druetype opleves mest optimalt i en bestemt type glas.

Rent lavpraktisk, for det alment vinnydende folkefærd, er det nok med én type vinglas på bordet. Men det rette glas og den rette brug af glasset er vigtig for oplevelsen af vinen.

Det er vigtigt, at man vælger et glas med en ordentlig ”bowle”, hvor vinen kan slynges – således at aromaerne frigives, og vinen åbner sig.  Rødvinsglasset anbefales at have en lidt større overflade end hvidvinsglasset, da man ved hvidvin ønsker en lidt langsommere opvarmning af vinen.

Som udgangspunkt er det bedst med ”tulipanformede” glas, da de frigivne aromaer hermed fortættes, når de forlader glasset, og oplevelsen dermed bliver større.

Investering i gode vinglas kan dermed betale sig af den simple årsag, at man får mere ud af sin vin.

Så ko

rt fortalt; for at få den bedste oplevelse af vinen, skal man bruge store glas, som er formet som en tulipan, så man nemt kan slynge vinen rundt og formen gør, at duften bliver mere koncentreret.

Fyld kun vin op til glassets bredeste punkt, for at man ikke spilder de gode dråber, når man slynger sin vin rundt i glasset.

Hvidv

insglasset kan også bruges til portvin eller andre søde dessertvine, som desværre ofte fejlagtigt serveres i for små glas, som resulterer i, at vinen ikke kommer til sin fulde ret.

Prøv selv at teste forskellige glastyper – du vil blive overrasket over betydningen af udformningen på glasset.

Valg af vin til ostebordet

Oste- og pølseborde er populære. Mange forbinder anretningen med et glas rødvin, men rent faktisk er hvidvin ofte et bedre valg.

Oste og (røgede) pølser er salte og kræver derfor lidt sødme og fylde fra vinen. Fedtindholdet i ostene og pølserne er også en udfordring.

Et forfriskende modspil hertil kan være en frugtig vin med en vis friskhed.

Gode bud på valg af vine til de fede og salte oste samt de ofte røgede pølser er følgende fyldige og solmodne hvidvine med en smule frugtsødme.

Hvis du derimod foretrækker rødvin, så kræver det en frugtig vin med moderat garvesyre, for at det hele kan gå op i en højere enhed.

vinØen anbefaler blandt andre Rocca Grande Passolo, Rosso Salento, RealZin Zinfandel, Sartori Ripasso, Sartori Amarone, Tabiso Shiraz, Santa Rita Medalla Real Cabernetet Sauvignon og Paul Mas Syrah.

Portvin er også en oplagt ledsager til osten, her er hele vinØens portvinssortiment en mulighed.

Vinlande

Frankrig

For mange er Frankrig det største vinland, og der er da også et stort antal af fremragende vinproducenter i det store, Sydeuropæiske land.

Frankrig er et kæmpe land, og der er derfor også store geologiske og klimatiske forskelle på de franske regioner. Det betyder også, at der er en meget stor afveksling i vinene, når man smager vin på sin vej rundt i Frankrig.

Nordfrankrig

Der findes alt lige fra lette og frugtige hvidvine i Alsace og friske bobler i Champagne. Begge vine der får en del syre fra det køligere nord.

Sydpå findes der modsat vine med masser af moden frugt og sødme. Ofte med lidt mindre syre end eksempelvis rødvinene fra det nordlige Frankrig.

I Champagne for eksempel er, som er Frankris nordligste vinregion, begynder det at være svært at modne druerne tilstrækkeligt med den i vinsammenhæng lave gennemsnitstemperatur. I det nordvestligste Frankrig er det til gengæld ikke muligt at dyrke vin, for her falder der for store mængder regn. Og så er der et område som Alsace, hvor floden Rhinen laver et særligt mikroklima, hvor det er de solvendte skråninger langs floden, der for alvor giver druerne mulighed for at modnes.

Sydfrankrig

I Sydfrankrig var Languedoc-Rousillon tidligere en kendt region for at lave vine, der tydeligt bar bræg af den megen solskin i området. I 2016 blev regionen så lagt sammen med Midi-Pyrénées og de to områder fik navnet Occitanie.

I Vinøens sortiment står vinene fra Les Domaine Paul Mas som et flot eksempel på, hvad et vinhus kan, når det er kærligheden til vinen, der bærer projektet.

Vinene fra Les Domaines Paul Mas har karakteristika af at være lavet under en solskinshimmel men stadig med en fin syre. Både Paul Mas Viognier og Paul Mas Cabernet Sauvignon er yderst populære i de danske supermarkeder, og det er der en grund til. Især Paul Mas Viognier er et interessant bekendtskab med en drue, der stadig er forholdsvis ukendt men er i kraftig fremgang. Det lader til at Paul Mas virkelig har knækket koden til at lave virkelig god vin til prisen, som det er tilfældet med Viognier.

Italien

Verdens måske mægtigste vinland

Danskernes foretrukne vinland er Italien. Italiensk vin er det, der bliver drukket mest af i Danmark. Italien er en af verdens ældste vinnationer, og det var etruskerne, der var de første til systematisk at dyrke vin i støvlelandet. Det har således vist sig at grækerne må tage til takke med “kun” at være de første til at have startet vinproduktionen i Frankrig ud fra deres koloni Massilia, Marseilles.

Italien har rigtig meget at byde på inden for vinens verden, men det er primært inden for rødvin at landet for alvor udmærker sig med blandt andet med diverse Chianti-vine lavet på Sangiovese i Toscana-området og Barolo fra Piemonte lavet på Nebbiolo. Og så er der de folkelige vine lavet på Primitivo, der især bliver dyrket i  regionen, Puglia, i det sydlige Italien.

Druer i Italien

Italien har den dag i dag en lang række druer, der er værd at nævne. De mest kendte er Nebbiolo og Sangiovese, der danner basis for de mest prominente vine i Italien. Men. Heldigvis kommer der også virkelig god vin til prisen fra støvlelandet ved Middelhavet. Druer som Primitivo og Negroamaro står for en del vine mod syd, der falder godt i danskernes smag. I særdeleshed i området omkring Puglia.

Puglia

Området er storleverandør af vin til Danmark. De tre mest benyttede druer i regionen er Negroamaro, Primitivo (i USA kendt under navnet Zinfandel) og Uva di Troia. Puglia ligger sammen med Sicilien i toppen af de italienske regioner, når det kommer til arealet af vinmarker.

Spanien

Solskinstimer er der masser af i Spanien, og det bærer landets vine præg af. Rødvine lavet på Tempranillo, Garnacha og franske druetyper men også friske, perlende

Cavaer fra det nordøstlige hjørne af Spanien i området nord og nordvest for den spanske storby Barcelona kan landet byde på. Selv hvidvine med habil syre kan der dyrkes i Galicien

i det nordvestlige Spanien, hvor temperaturerne er en smule lavere end på resten af Den Iberiske Halvø. Regnmængden er her også en smule højere end i resten af landet.

Så det er et meget alsidigt vinland, der i de senere år virkeligt har løftet niveauet.

Catalonien

Området Catalonien ved den spanske nordøstkyst har i flere omgange stået for generel udvikling på vinfronten i det spanske., og det var da også her, at man for mere end 100 år siden startede med at producere mousserende vine efter champagnemetoden, og det har catalanerne haft særdeles stor succes med lige siden. Verdens største producent af Cava, der er Spaniens svar på Champagne, holder til i Catalonien og hedder Freixenet. Du kan købe flere cavaer fra Freixenet i de danske supermarkeder. Det er specielt i området Penedès lidt vest for Cataloniens hovedstad og Spaniens næststørste by, Barcelona, der produceres de verdenskendte, perlende bobler fra Den Iberiske Halvø.

Rioja

Området er kendt for at lave Spaniens bedste rødvine, hvor der er vine imellem af aboslut topklasse, og Rioja holder ganske enkelt i alle prisklasser. Rioja har historisk set klart lagt i førertrøjen i Spanien, men har siden 1990’erne haft en sund konkurrence fra andre spanske regioner, og det har været med til at holde området til ilden og fortsætte med at producere gode vine.

Ribera Del Duero

Det er primært rødvin, der har gjort regionen berømt, med vine lavet på  den lokale Tempranillo, Garnache, Merlot og Malbec. De bedste vine fra området har typisk lagret på fad og består af minimum 75 procent Tempranillo. Nogle vinproducenter laver fremragende vine udelukkende på Tempranillo i Ribera del Duero.

USA

USA er gået hen og blevet et af verdens førende vinlande, og det er da heller ikke gået danskernes næse forbi, at USA i allerhøjeste grad kan lave vin.

Californien

Californien er på mange måder et område, der minder om Sydeuropa. Varmt og tørt klima uden meget regn, glade mennesker og en livsstil, hvor det er i højsædet at have det godt og hygge sig. Omkring 90 procent af den californiske vinproduktion kommer fra Californien. I slutningen af 1970’erne, da den californiske livsstil for alvor slog igennem var der mange amerikanere, der besluttede sig for at rejse en tur til Europa og lære lidt om vindyrkning i de traditionelt store vinproducerende lande, og det er den viden, som vinbønderne i kendte områder som Napa Valley benytter sig af, når de laver vin som verden i dag i høj grad har taget til sig. Området omkring Napa Valley er generelt ret varmt, så vinstokkene har stor gavn af, at der driver kølende tågebanker ind over landet fra Stillehavet. Midt i staten Californien ligger Central Valley, som er et af de frugtbareste steder i verden. I den store dal bliver der dyrket en masse frugter og grøntsager, men af vinstokke er det mest spisedruen, Thompson Seedless, der dyrkes her. For at finde de rigtig gode vindyrkningsteder i Californien skal man lidt nord og nordøst San Francisco i områderne Sonoma Valley og Napa Valley.

Napa Valley, Californien  

Dalen, Napa Valley, er omgivet af to bjergkæder i cirka 50 kilometer i nord-sydlig retning. Gennem dalen løber Napa River. I den del af dalen der er tættest på kysten dyrkes der primært Pinot Noir og hvidvinsdruer. Blandt andet er Chardonnayen herfra virkelig god. Længere væk fra kysten og de køligste tågebanker er det Cabernet Sauvignon og Zinfandel, der kommer til sin ret i det lidt varmere mikroklima og kan nå en imponerende grad af modenhed.