Emma Hjort er finaledeltager fra Årets Tjener i 2021, og så arbejder hun på det imponerende Dragsholm Slot, hvor restauranten har en michelinstjerne. Slottet er også med i de eksklusive, små boutique-hotellers svar på Michelinguiden, Relais & Châteux.
Emma er udlært tjener fra Nordisk Spisehus i Aarhus. Hun har sidenhen også erhvervet sig titlen som sommelier.
Under sin elevtid på Nordisk Spisehus vandt hun den prestigefyldte konkurrence DM i Skills for tjenere i 2017 og Danmarksmesterskabet for kokkeelever i 2018 sammen med Mikkel Sørensen fra Molskroen.
Emma Hjorths bedømmelser
Cerro do Santo 2015 Reserva Douro D.O.P., Quinta do Pégo, Portugal
Bedømmelse
Smagsnoter: Let pebret note, varme krydderier, mørke, modne bær, hibiscus og tørrede markblomster.
Beskrivelse/førstehåndsindtryk: Godt intryk med fin syre, mærkbare tanniner med lettere umodne udtryk i strukturen. Meget tør i udtrykket.
Bud på druer: (Intet svar). (Rigtigt svar: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cao, Tinto Roriz, Sousao).
Kan drikkes til: Bøf med pebersauce og bagte kartofler.
Helhedsindtryk: God fredagsvin, markerede tanniner med fin syre, krydrede og pebrede noter som forenes fint i glasset.
Bud på land: Australien. (Portugal).
Samlet bedømmelse i antal drueklaser et til seks: Tre drueklaser.
Giv kort begrundelse for karakteren: Vinen har generelt en fin struktur mellem tannin og moden frugt. Godt markeret udtryk med de let pebrede noter.