Jenschristian Christensen er tjener på sjette år på Dragsholm Slot. Jenschristian er ikke faglært tjener, men er blevet integreret i restaurationsbranchen og på Dragsholm Slot ved learning by doing efter den gamle skole. For nyligt erhvervede han sig så somellier-nålen. Om al læsningen og smagningerne frem mod somellier-eksamen har båret frugt vil vise sig her i artiklen, hvor han skal se, om han kan gøre det bedre end sin kollega Emma Hjorth ligeledes fra Dragsholm Slot. De får konkurrence fra tidligere Årets Tjener i norden Christian Neve, der er restauratør på Fru Larsen i Laurbjerg nær Randers.
Når ikke Jenschristian arbejder på Dragsholm Slot, så er han en ivrig rejsende. Favoritdestinationerne hedder Sri Lanka og Indonesien, hvor der er gode forhold til hans store hobby surfing, og så er der Grønland, som ifølge Jenschristian er et fabelagtigt sted, man kommer til at tabe sit hjerte til.
Cerro do Santo 2015 Reserva Douro D.O.P., Quinta do Pégo, Portugal.
Bedømmelse
Smagsnoter: Brombær, sorte kirsebær. Primært frugtdrevet. Lidt grove og umodne tanniner og mærkbar alkohol. Peber.
Beskrivelse/førstehåndsindtryk: Mørke bær med fin pebernote. Meget voluminøs.
Bud på druer: Shiraz. (Rigtigt svar: Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinto Cao, Tinto Roriz, Sousao).
Kan drikkes til: Oksemørbrad med kartofler og skysauce.
Helhedsindtryk: Interessant.
Bud på land:). Sydafrika. (Rigtigt svar: Portugal).
Samlet bedømmelse i antal drueklaser et til seks: Tre.
Giv kort begrundelse for karakteren: Spændende glas.